Dørgreb

Med JE-Træ Facadedørens brede sortiment af dørgreb får du den perfekte og fuldendte yderdør. Vi har greb af forskellige materialer, som stål og messing, designet af danske arkitekter. Du finder med garanti et dørgreb, der passer til dig og dit hus. Se alle dørgreb nederst på siden.

 

Vælg det rigtige dørgreb

Når du bestiller din nye facadedør, vælger du samtidig et dørgreb, der leveres sammen med døren. Dørgrebets stil skal passe til dørens udtryk og til din bolig. Vi vejleder dig gerne i, hvilket dørgreb, der er det rigtige for dig.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål.

 

FÅ TRE TIPS TIL AT DESIGNE DIN HOVEDDØR

Dørgreb til hoveddør, model Aros.

Aros facadedør af lys eg med dørgreb af stål.

Langt dørgreb til facadedør.

Alfa hoveddør med et langt dørgreb.

Dørgreb til hoveddør

JE-Træ Facadedøren går ind for det bæredygtige valg. Derfor er vores facadedør af høj kvalitet. Også dørgrebene er af høj kvalitet, så du får et dørgreb, der holder sin form og funktion i mange år. Om din smag er klassisk eller moderne, finder du et greb, du bliver glad for.

Dørgreb udendørs

Til denne Alfa hoveddør har ejerne valgt et moderne langgreb af rustfrit stål. Dørgrebets kolde materiale udgør en flot kontrast til hoveddøren af lys eg, der har et varmt udtryk. Dørens glasparti og sideparti spejler smukt dørgrebets aflange form, så indgangen bliver harmonisk at se på.

Arne Jacobsen dørgreb

Arne Jacobsen har designet et dørgreb, der er populært hos mange husejere. Grebet har et formfuldendt og tidløst design, der er godt at tage i. Den danske arkitekt og designer er en af landets mest betydningsfulde formgivere, som har tegnet alt fra arkitektur over møbler til dørgreb.

Dørgreb af stål

Et Arne Jacobsen dørgreb af børstet stål passer perfekt til denne Aros facadedør af teak. Facadedøren har et moderne og enkelt design, der bliver fremhævet af det elegante dørgreb. Grebets metalliske nuance træder tydeligt frem på dørens rødlige træoverflade af teak.

Arne Jacobsen dørgreb.

Aros facadedør af teak med Arne Jacobsen dørgreb.

Hoveddør med dørautomatik.

To Aros facadedøre af teak med dørautomatik.

Klassiske dørgreb

Er du ved at renovere et hus i den oprindelige, klassiske stil ved du, at indgangspartiet er en væsentlig del af husets arkitektur. Et klassisk dørgreb vil stå flot til en klassisk facadedør, hvilket ikke forhindrer dig i at tilføre en moderne, elektronisk lås, der gør døren let af åbne.

Dørgreb med dørautomatik

Til denne udendørs toiletbygning er to Aros facadedøre udstyret med et klassisk, L-formet dørgreb af stål. Dørene er udstyret med en elektronisk lås, så de kun kan åbnes ved brug af en nøglebrik. Dørgreb og lås er diskret udformet, så det ikke hæmmer dørens design.

Dørgreb til facadedør

Her ser du de mulige dørgreb, JE-Træ Facadedøren tilbyder at levere sammen med døren. Har du spørgsmål til et greb, eller er du i tvivl om, hvilket dørgreb, der passer til din dør? Så tøv ikke med at kontakte os på telefon eller mail.

Dørgreb af Arne Jacobsen

Danske Arne Jacobsen har designet et stilfuldt dørgreb i en buet og blød form. Du kan vælge dørgrebet i mat stål eller skinnende messing alt efter, om du ønsker et dørgreb med en varm eller en kold glød. Begge dørgreb står flot til en facadedør i træ.

AJ111 - Arne Jacobsen dørgreb i messing

Arne Jacobsen dørgreb, messing.

Arne Jacobsen dørgreb, sort.

AJ111 - Arne Jacobsen dørgreb i børstet rustfrit stål

Arne Jacobsen dørgreb, børstet rustfrit stål.

Hindevadgaard dørgreb af messing og stål.

Hindevadgaard dørgreb, messing med langskilt, krom med langskilt.

Hindevadgaard dørgreb

Dette Hindevadgaard dørgreb har et klassisk udtryk med langskilt i H-form. Langskiltet indrammer og fremhæver dørgrebet og låsen. Det elegante greb fås i poleret messing eller strålende krom. Grebet vil være en smuk tilføjelse til en eksklusiv facadedør. Dørgrebet er designet af arkitekterne Benedicte og Poul Erik Find, produceret af Randi i serien Classic Line.

 

SE DØRGREB I PRISLISTEN

Sorte dørgreb

”Grata” kaldes dette moderne dørgreb fra Friis & Moltke Design, der står bag forskelligt interiørdesign som belysning og møbler. Grebet er lavet af stål og sort kunststof i et skarpt og nordisk udtryk. Dørgrebet egner sig til et moderne design, som en Hafnia facadedør

Sorte dørgreb til hoveddøre.

"Grata" dørgreb, stål og sort kunststof med roset.

Få også grebet udelukkende i stål, som på denne Aros facadedør. Designet er en del af serien Randi Line Design fra Randi.

Grata dørgreb i stål

"Grata" dørgreb, rustfrit stål.

Gradient dør med sort Komé greb.

Havana dør med sort "Komé".

C. F. Møller Komé sort

C. F. Møller "Komé" dørgreb, sort.

Kome greb i stål

C. F. Møller "Komé" dørgreb, rustfrit stål.

C. F. Møller "Komé" dørgreb med langskilt, børstet stål.

Komé dørgreb

Dørgrebet Komé er enkelt og stilrent. Grebet fås både i matbørstet stål og i en RAW-udgave, hvor stålet er sandblæst med et råt udtryk. Dette dørgreb passer godt til et moderne design som en Barcode facadedør. Arkitektfirmaet C. F. Møller har designet grebet for Randi.

Dørgreb med roset eller langskilt

Du kan vælge dørgrebet med en roset eller et langskilt. Vælger du roset bliver dørgreb og lås diskret fremhævet i dit indgangsparti. Vælger du langskiltet, skaber du en smuk ramme om grebet og låsen, der dominerer mere i indtrykket af døren.

  

 

 

C.F. Møller dørgreb

Det enkle dørgreb har en let bue, hvilket giver grebet et blødt udtryk. Formen inviterer til, at du tager i dørgrebet og åbner døren. Designet passer til mange dørmodeller og vil især passe godt til en Rokoko facadedør, der har fyldninger i runde buer. Dørgrebet er designet af Arkitektfirmaet C.F. Møller, der har brugt indvendige døre fra Vahle i flere projekter, blandt andet til branddøre i BESTSELLER.

C. F. Møller "Coupe", sort.

 

 

 

 

 

C. F. Møller "Coupe", rustfri stål.

 

 

 

 

Dørgreb fra Randi.

Dørgreb i L-form, stål med roset, stål med langskilt.

L-formet dørgreb

Et klassisk dørgreb af rustfrit stål, der med sit tidløse design har en lang levetid. Dette L-formede greb er af høj kvalitet, så det holder lige så lang tid, som din dør. Dørgrebet er dejligt at tage i og passer perfekt til en smuk og funktionel dør som Empire facadedør, der har et klassisk udtryk. Grebet er produceret af den danske virksomhed Randi, der laver kvalitetsprodukter i stål og messing, som matcher JE-Træ Facadedørens høje kvalitet.

 

HVOR HØJ ER EN FACADEDØR? SE DØRENS MÅL HER

Dørgreb træ

Dette dørgreb i stål og birkebark er designet af Lars Vejen, der også har designet Barcode facadedør samt modellerne Gradient og Havana. Dørgrebet, der kombinerer træ og metal, vil matche en dør af træ som Aros facadedør, der fås i eg, mahogni og teak.

Indgangsparti i træ

Ved at sammensætte et dørgreb med birkebark og en facadedør af træ, får du en indgang med smukke strukturer, der fanger øjet og byder din gæst velkommen med varme materialer. En dør af træ vil især i Danmark lyse op i de mørke vintermåneder.

Dørgreb af træ til yderdør.

Dørgreb af stål og birkebark med roset, designet af Lars Vejen.

Langt dørgreb med dørknop til hoveddør.

Langt dørgreb af stål. Dørknop af stål med roset.

Langt dørgreb

Et langt dørgreb giver dig mulighed for at åbne din hoveddør på flere måder. Dørgrebet måler 160cm, og derfor går grebet næsten fra dørens top til dørens bund. Låsen sidder ved siden af grebet. Du kan vælge at få en dørknop under låsen, så du også har mulighed for at åbne døren på anden vis. Dette dørgreb egner sig til en Planke facadedør, hvor det vil matche dørens vertikale træplanker.

 

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD

JE-Træ Facadedøren forhandles gennem tømmerhandel/byggemarked eller tømrermester.